PFA og kundekapital, Driftherretillæg

PFA trækker hvert år et beløb fra de enkelte depoter og deres reserver med en bestemt procentsats (0,45% til 0,8%) og overfører det direkte til hhv egenkapitalen (ca 20%) og den kollektive Kundekapital (ca 80%). Er der ikke nok i årets afkast til at dække beløbet, påføres depotet en gæld til PFA, som betales lige så snart, der tjenes afkast nok i de følgende år.
(se dit depotregnskab og hold pilen hen over det lille røde bogstav i til højre på
indirekte omkostninger

)
Beløbet, der trækkes fra depotets reserver, fremgår ingen steder.

Driftherretillægget eller risikoforrentningen, som forsikringsselskaberne har omdøbt det til, er en underlig størrelse, som selskaberne i denne branche har opfundet.

Det går ud på, at kunderne skal betale aktionærerne for, at de løber en risiko for at tabe penge på deres investering i aktierne. I ingen andre aktieselskaber ser man noget sådant. Her må aktionærerne selv løbe risikoen, for at firmaet drives dårligt, så man bliver nødt til at bruge af egenkapitalen.

Hos PFA klarede man sig uden driftherretillæg i 87 år frem til 2004 og markedsførte sig stærkt med dette.

I denne lange periode er markedet for investeringer gået op og ned, og i 2004 var det på vej op, så der synes ikke at være nogen grund til, at PFA skulle indføre dette fradrag i depoterne og desuden forøge det i de følgende år.

Den del, der overføres til egenkapitalen, går direkte til aktionærerne og udbetales aldrig til kunderne, med mindre PFA er ved at gå konkurs, og de reserver, der hvert år opbygges af investeringernes afkast, ikke dækker kundernes depoter.

De midler, der overføres til kollektiv Kundekapital (særlige bonushensættelser), skal PFA betale tilbage til kunderne, senest når ordningerne udbetales. Det sker bl.a. i dag ved at give en overrente til de kunder, der har individuel Kundekapital.
Der er en stor del af PFAs kunder, der ikke har en individuel Kundekapital (fx policer uden indbetalinger og pensioner under udbetaling). Disse kunder bidrager direkte til udbetalinger til andre kunder hos PFA og får selv 0,00 kr. udbetalt.

Det fremgår af PFAs tekniske grundlag, at driftherretillægget hvert år behandles helt separat, så det er helt tydeligt, hvordan der direkte overføres midler fra alle depoter til en mindre del af depoterne. Det foregår ikke via egenkapitalen.

Det interessante er også, at fordelingen af depotmidler er anmeldt som fordeling af resultat, når det er en fast procentdel af depotet, der ikke afhænger af årets resultat.

Der synes hos PFA ikke at være en forståelse for, at denne åbenlyse forfordeling af kunder skal bringes til ophør. Dette er besynderligt, for denne holdning bringer PFA i konflikt med lov om finansiel virksomhed, hvoraf det fremgår, at hver enkelt forsikringstager skal have en rimelig del af afkastet (§21), og selskabet i øvrigt skal opføre sig pænt (§43).

At lade en gruppe kunder betale 5 gange så meget i driftherretillæg som andre kunder, kan ikke siges at være en rimelig fordeling eller særlig pænt.

Kundekapital skal kunne beregnes for den enkelte kunde, men hos PFA er store midler, der fra depoter direkte overføres til Kundekapital ikke tilknyttet kunden (§34).

Kundekapital skal udbetales over forsikringens løbetid eller inden for 10 år for midler overført fra egenkapitalen.

Dokumentation:

PFAs tekniske grundlag af 13.07.2015 anmeldt til Finanstilsynet

https://www.finanstilsynet.dk/~/media/Tal-og-fakta/2015/TG-LIV/PFA%20Pension_1105903.ashx

3.15.1 Fordeling af realiseret resultat

side 174-175

Hvis rentegruppens tilbageværende realiserede delresultat herefter er positivt, reduceres det med værdien af gruppens tilbageværende skyggekonti pga. manglende driftherretillæg i tidligere år.

Driftherretillægget tildeles forholdsmæssigt til egenkapitalen og KundeKapital. Tilgodehavende driftherretillæg føres på gruppens skyggekonti.

Lov om finansiel virksomhed

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=167820

§20. Det tekniske grundlag m.v. for livsforsikringsvirksomhed skal anmeldes til Finanstilsynet senest samtidig med, at grundlaget m.v. tages i anvendelse. Det samme gælder enhver efterfølgende ændring i de nævnte forhold. Anmeldelsen skal indeholde angivelse af

1) de forsikringsformer, som selskabet agter at anvende,

2) grundlaget for beregning af forsikringspræmier, tilbagekøbsværdier og fripolicer,

3) regler for beregning og fordeling af realiseret resultat til forsikringstagerne og andre berettigede efter forsikringsaftalerne,

4) selskabets principper for genforsikring, herunder beløbsgrænser,

5) regler for, hvornår såvel de forsikringssøgende som forsikringstagerne skal afgive helbredsoplysninger til bedømmelse af risikoforholdene,

§ 21. De efter § 20, stk.1, nr. 1-5, anmeldte forhold skal være betryggende og rimelige over for den enkelte forsikringstager og andre berettigede efter forsikringsaftalerne.

Stk. 2. De anmeldte regler for beregning og fordeling af realiseret resultat, jf. § 20, stk. 1, nr. 3, skal være præcise og klare og skal føre til en rimelig fordeling.

§ 43. Finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder skal drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet.

Bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital for forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder og om opgørelse af kapitalgrundlag for visse fondsmæglerselskaber

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=163456

§ 34. For særlige bonushensættelser (type B) i livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, der medregnes i basiskapitalen efter § 32, stk. 1, nr. 3, og som er en del af de forsikringsmæssige hensættelser, gælder følgende:

1) De er for alle eller en del af selskabets forsikringer opbygget af midler fra forsikringernes andel af det realiserede resultat, jf. § 20, stk. 1, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed, eller af udlodninger fra egenkapitalen.

2) De er knyttet til forsikringerne individuelt eller kollektivt på en sådan måde, at den enkelte forsikrings andel med tilhørende afkast, jf. nr. 5, til enhver tid kan beregnes, jf. dog stk. 2 vedrørende kollektive særlige bonushensættelser opbygget af udlodninger fra egenkapitalen.

3) De indgår ikke beløbsmæssigt som en del af bestanden af forsikringsaftaler ved beregning af den andel af det realiserede resultat, jf. § 20, stk. 1, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed, som skal tilføres bestanden.

4) Overførsel af en forsikrings individuelle særlige bonushensættelser og en forsikrings andel af kollektive særlige bonushensættelser opbygget af forsikringernes andel af det realiserede resultat skal senest foretages samtidig med udbetaling af ydelser under forsikringen.

5) De tildeles løbende samme forholdsmæssige afkast som det afkast, egenkapitalen får før skat, hvad enten dette afkast er negativt eller positivt.

6) En forsikrings individuelle særlige bonushensættelser og en forsikrings andel af kollektive særlige bonushensættelser opbygget af forsikringernes andel af det realiserede resultat skal medgå fuldt ud ved beregning og udbetaling af tilbagekøbsværdier, ved overførsler fra et selskab til et andet, ved jobskifte eller i forbindelse med virksomhedsoverdragelse eller virksomhedsomdannelse, jf. § 20, stk. 1, nr. 7, i lov om finansiel virksomhed. En forsikrings andel af kollektive særlige bonushensættelser opbygget af udlodning fra egenkapitalen kan medgå ved beregning og udbetaling af tilbagekøbsværdier, ved overførsler fra et selskab til et andet, ved jobskifte eller i forbindelse med virksomhedsoverdragelse eller virksomhedsomdannelse, jf. § 20, stk. 1, nr. 7, i lov om finansiel virksomhed. Særlige bonushensættelser kan dog kun medtages, såfremt kernekapitalelementerne i selskabet udgørende indbetalt aktie- og garantikapital, overskud ved emission, andre reserver der ikke modsvarer forpligtelser, overført overskud eller underskud, medlemskonti, særlige bonushensættelser af type B og årets løbende resultat tilsammen udgør mere end en tredjedel af solvenskravet eller tilsammen udgør et beløb større end minimumskapitalkravet.

Stk. 2. Beløb, der er uigenkaldeligt udloddet fra egenkapitalen til fordel for de forsikrede, kan henregnes til særlige bonushensættelser (type B), når de efter en nærmere fastsat fordelingsregel over en periode bringes til at opfylde betingelserne i stk. 1, nr. 2 og 4, og nr. 6, 1. pkt. Det er en betingelse, at det udloddede beløb sammen med øvrige særlige bonushensættelser (type B) opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 3 og 5. Fordelingsreglen skal anmeldes til Finanstilsynet, før reglen finder anvendelse. Fordelingen må maksimalt vare ti år regnet fra det tidspunkt, hvor beløbet oprindeligt blev udloddet fra egenkapitalen.